Støt Blossom

Intim sundhed

for alle

Støt Blossom

Ingen bør bløde uden værdighed

Støt kampen mod menstruationsfattigdom

I WeCare Kollektivet hjælper vi hjemløse kvinder med menstruationstasker og hygiejneartikler, så de kan møde deres cyklus med værdighed – præcis som dig.

For uanset om vi sover i en varm seng eller på en kold bænk, deler vi den samme biologiske rejse med menstruation, menopause og alt derimellem. Værdighed handler om mere end produkter – det handler om retten til at kunne vaske sig, føle sig ren og have adgang til nødvendige hygiejneartikler.

Et medlemskab hos Blossom sikrer, at vi kan uddele endnu flere menstruationstasker til kvinder, der har allermest brug for dem.

Du kan støtte med 200 kr, 300 kr eller 500 kr om året eller du kan sende et valgfrit engangsbeløb. 

En menstruationstaske svarer til 50 kr. 

Betaling

1.408 kvinder

lever i hjemløshed i Danmark. Det svarer til 23% af det samlede antal hjemløse. Dog påpeges det, at man altid må forvente et mørketal af en vis størrelse.

10% af alle menstruerende personer

i Europa oplever utilstrækkelig adgang til menstruationsprodukter og basale hygiejnefaciliteter. Menstruationsfattigdom påvirker kvinders sundhed, værdighed og deltagelse i uddannelse, arbejde og samfundsliv, og blandt de mest udsatte ses hyppigt infektioner, skam og social isolation.

 

Menstruationsfattigdom

defineres af WHO som en mangel på bl.a. adgang til sikre og hygiejniske menstruationsprodukter; viden om menstruation; egnede faciliteter og en værdig, tryg ramme for håndtering af blødninger.

Vi pakker ikke bare tasker – vi pakker omsorg og respekt

Kunne du forestille dig, ikke at have adgang til bind, et toilet eller rent vand under din menstruation?

For kvinder i usikkerhed er det ikke bare en tanke. Det er en realitet. 

Derfor har Blossom i 10 år uddelt vores WeCare-tasker. En lille taske med et stort budskab: Du er noget værd og der er nogen, der kæmper for dig.

Taskerne indeholder blandt andet natbind, dagbind, tamponer, intimservietter, chokolade og andre ting, der kan gøre menstruationen nemmere i en svær hverdag.

Taskerne er syet af vores frivillige af forskellige stofrester og har hver deres unikke udtryk og historie – præcis ligesom kvinderne, der modtager dem.