Når en kvinde flytter ind på et af landets krisecentre, så har hun taget et stort skridt på vejen mod et liv, der ikke længere er præget af nedbrydende og farlig vold. På krisecentret modtager hun hjælp til at bryde med den vold hun har været udsat for, og støtte til at tage næste skridt mod et nyt liv.
Undersøgelser viser, at mange kvinder får en bedre trivsel af at have ophold på krisecenter, men samtidig er tendensen også, at kvinderne oplever et dyk i deres trivsel, når de nærmer sig fraflytningen fra krisecentret og befinder sig i overgangen fra krisecenter til egen bolig. Bekymringer om fremtiden og tanker om hvordan det nye liv skal se ud, melder sig for alvor på banen i udslusningsfasen. Det er i denne fase, at Sammen om Fremtiden tilbydes som en afgrænset understøttende indsats, til det gode arbejde, som krisecentrene i forvejen gør.
Vi tilbyder et trygt og inkluderende frivilligdrevet kvindefællesskab, faciliteret gennem samtaler og samtalebaserede øvelser. Hos os er empowerment og spejling i fokus, og kvinderne får mulighed for at tale og sparre om emner som fx: den nye hverdag efter krisecenterophold, at møde omverden efter et voldeligt forhold, og at (re)etablere et kærligt eller blot neutralt forhold til egen krop.
Sammen om Fremtiden er opstartet i januar 2023, og indsatsen er udarbejdet i samarbejde med fagpersonale på krisecentre, kvinder, der har ophold på krisecentre, og kvinder, der tidligere har levet i voldelige forhold og har haft ophold på et krisecenter. Ydermere er Sammen om Fremtiden tilblevet med input og sparring fra fagpersoner og andre organisationer på området.
Som facilitator i SoS er du med til at planlægge og facilitere et trygt kvindefællesskab for kvinder, der søger støtte, spejling og sparring i overgangen fra krisecenter til egen bolig. Sammen med to andre frivillige faciliterer du samtaler og samtalebaserede øvelser i et kvindefællesskab, med afsæt i et SoS materiale. I mødes i alt 10 gange á 3 timer, og forløbet foregår på et krisecenter. Du er frivillig i ca. 11 uger inkl. deltagelse i SoS-uddannelse, med en gennemsnitlig frivillig arbejdstid på ca. 5 timer i ugen.
Du kan blive facilitator i SoS hvis du:
Det er en fordel hvis du: