Giv en WeCare taske i julegave

Giv en WeCare taske i julegave

Giv en WeCare-taske til en kvinde i hjemløshed

Giv omsorg og værdighed til kvinder i udsatte livssituationer. En WeCare-taske indeholder nødvendige menstruations- og hygiejneprodukter, som kan være svære at få adgang til, når man lever i hjemløshed. Du, eller en du holder af, får et gavebevis – kvinderne får WeCare-taskerne.

Det er en julegave, der gør en forskel.

Sådan fungerer det

Når du køber WeCare-tasker som en symbolsk gave, modtager du et gavebevis, som du kan give til en, du holder af.

Dit køb fungerer som en donation til Blossoms WeCare-indsats. Du kan vælge at give to, fem eller ti WeCare-tasker – og dermed være med til at sikre, at flere kvinder i udsathed får adgang til helt basale fornødenheder.

To tasker = 100 kr.

Fem tasker = 250 kr.

Ti tasker = 500 kr.

“Mange af kvinderne føler sig ekskluderet fra det omkringliggende samfund, og derfor har det stor betydning for dem, når nogen har haft dem i tankerne og brugt tid på at lave noget helt specielt til dem”. 

– Anna Palshof, Reden København
Modtager af WeCare tasker

Sådan gør du

1

Vælg om du vil give to, fem eller ti tasker.

2

Send en mail til wecare@blossom.ngo og oplys, hvilket gavebevis du ønsker.

3

Overfør det tilsvarende beløb til os på MobilePay 143224.

4

Modtag dit gavebevis på mail klar til at printe selv.

Hvorfor give en WeCare-taske?

Menstruation stopper ikke, fordi man er hjemløs. Men for kvinder, der lever i hjemløshed eller andre udsatte livssituationer, kan det være svært at få adgang til bind, intimservietter og andre nødvendige hygiejneprodukter.

Manglen på disse produkter kan skabe utryghed, ubehag og bekymringer i en hverdag, der i forvejen er præget af udfordringer.

En WeCare-taske er en lille, men betydningsfuld hjælp. Den giver kvinder adgang til produkter, der kan gøre det lettere at håndtere deres menstruation med værdighed og tryghed.

En WeCare-taske indeholder blandt andet:

  • Bind og trusseindlæg til flere dages menstruation
  • Intimservietter og andre hygiejneprodukter
  • Små plejeprodukter, der giver lidt ekstra omsorg i hverdagen

Taskerne bliver syet og pakket med omtanke af Blossoms frivillige og uddelt gennem væresteder, herberger og sociale organisationer, der er i direkte kontakt med kvinderne.

Når du giver en WeCare-taske, giver du mere end hygiejneprodukter. Du giver omsorg, tryghed og værdighed til en kvinde, der har brug for det.